Download
- Produktdata Cavus
1,23MB
Cavus tagsten
Vi elsker smukke tagsten i Danmark, og vi har især stolte traditioner for vingesten på bygningernes tage. De fleste ældre bygninger, herunder slottene rundt omkring i Danmark, har vingesten på taget.
Wienerberger kommer nu med en ny tagsten, som kan være med til at holde denne tradition i hævd. Den nye tagsten er nemlig en vingefalssten, der umiddelbart kan erstatte de gamle vingetagsten på bygninger, hvor lægteafstanden ligger på 32,5-34,5 cm.
Netop til denne lægteafstand har markedet manglet en vingefalstagsten, og derfor har Wienerberger hentet Cavus tagstenen til Danmark fra et af sine teglværker i Tyskland.
Ud over at bevare bygningernes visuelle fremtoning giver den nye tagsten mulighed for at forbedre kvaliteten af konstruktion og tagsten. Modsat de gamle vingetagsten har Cavus nemlig en fals, som gør dem lette at montere og giver mere solide og tættere tage end tidligere, fordi stenene lapper over hinanden.
Med Cavus kan man nøjes med at udskifte tagstenene på de gamle bygninger i stedet for at udskifte hele taget, fordi man måske kan slippe for at erstatte undertaget med et nyt. Og med den høje kvalitet, der er i Cavus vingefalsstenen, får man et tag, som kan holde de næste 100 år.
Cavus giver desuden et smukt vingestens-agtigt resultat med optimalt lys- og skyggespil på taget.
Stenen supplerer Wienerbergers øvrige tagstenssortiment, som tilbyder mange andre tagsten i forskellige former og farver.
Yderligere oplysninger: www.wienerberger.dk; tlf. 70 13 13 22
Cavus tagsten
Velkommen til "KoraTech taget", hvor du kan se hele vores sortiment af tilbehør til taget. Klik dig rundt på taget og læs om produkterne.
Velkommen til "Byg dit drømmehus", hvor du kan sætte hele vores sortiment af facadesten, tegltagsten og belægningstegl sammen som du ønsker og få inspiration til dit drømmehus.
Bæredygtighed, klimaforandringer og CO2-reduktion fylder meget i debatten om fremtiden for det moderne vækstsamfund.
Find CE konformitetserklæringerne under de enkelte mursten i produktsøgemaskinen eller følg linket