Apartment buildings, Irmabyen in Roedovre, Facing Brick W 445 Hvede

Vedligeholdelse af blankt murværk

Korrekt udført murværk i tegl kræver kun lidt eller slet ingen vedligeholdelse.

Korrekt udført murværk i tegl kræver kun lidt eller slet ingen vedligeholdelse. Alligevel er det en god ide at udføre regelmæssig kontrol af murværket. Denne kontrol skal udføres med 3 – 5 års mellemrum.

Eftersynet af murværk i tegl sker ved at kigge på murværket. Hvis murværket udviser symptomer på skader, foretages en nærmere undersøgelse af murværket. Den nærmere undersøgelse bør foretages af en person med bygningsmæssig indsigt.

Man bør se efter følgende detaljer:

  • Revner i fundamenter og kældre
  • Skader på mursten i facaden
  • Skader på mørtelfuger i facader.
  • Fuger omkring vinduer.
  • Dilatationsfuger, elastiske fuger.
  • Murafslutninger, eksempelvis ved læmure.
  • Murværk umiddelbart over vinduer
  • Sålbænke, murværk under vinduer
  • Fugt på murværket som følge af fugt fra tagrender og tagnedløb.

Hvis man gør sig den ulejlighed at efterse murværket med ovennævnte mellemrum, kan man under normale omstændigheder undgå dyre reparationer og skader.

Læs mere om vedligeholdelse af mursten her.