Mursten

Egernsund Wienerberger tilbyder en lang række facadesten. Fra de smukke blødstrøgne, de rustikke håndstrøgne, de traditionelle maskinsten til de kulpåbrændte mursten med forskellige overfladestrukturer. Farvepaletten spænder lige fra lyse sandfarver over røde, rosé og gule toner til grå og mørke nuancer.

Læs mere om mursten her

    0Resultater





    Mursten: Oftest stillede spørgsmål

    Her finder du svarene på de oftest stillede spørgsmål om mursten

    De blødstrøgne mursten er danskernes foretrukne mursten. Det bløde ler stryges ned i formene og stemples ud med vand som slipmiddel, hvorfor en blødstrøgen mursten også kaldes en vandstrøgen mursten. Blødstrøgne mursten har et let rustikt udtryk med den ikoniske slamkant. Den blødstrøgne mursten er nutidens mest solgte mursten.

    De rustikke håndstrøgne mursten får deres rå udtryk og nuancerede farvespil gennem en helt særlig produktionsproces, hvor der bruges sand til at få leret til at slippe formen. Sandet kan være fint eller grovere og i forskellige farver udover sand kan der også være tilføjet farvepigmenter. Traditionelt blev leret kastet ned i træforme med håndkraft, deraf navnet håndstrøgne mursten, men i dag er det maskiner, der presser det meget bløde ler ned i formen.

    Sand og farver favner det bløde ler og skaber den håndstrøgne murstens rustikke overflade og levende farvenuancering. Murstenen brændes ved høje temperaturer, og magien opstår – en produktionsmetode som har være brugt i over 200 år.

    Maskinsten bruges i dag især ved industri- og landbrugsbyggerier. En maskinsten produceres ved, at leret presses fri for luft ved højt tryk gennem en ekstruder og efterfølgende skæres til i den ønskede størrelse med en ståltrådsstreng.

    En maskinsten har et stramt og præcist udtryk og leveres i glat, riflet, præget eller kostet overflade.

    Kært barn har mange navne – og en maskinsten kaldes også for en flerhulsten, cellesten, ekstruderet mursten eller strengpresset mursten.

    En LESS-mursten er vores mursten med bæredygtige fordele. LESS-murstenen har nøjagtig samme mål og udseende som en traditionel dansk blødstrøgen mursten. Eneste forskel er, at den reducerer CO2-udledningen i produktionen med 70-90% i forhold til en almindelig mursten. Det sker gennem et reduceret råvareforbrug samt brænding med biogas.

    Vægten på en mursten afhænger af formatet og typen af mursten. Typisk vil vægten dog ligge mellem 1,6 til 2,5 kg pr. mursten. En maskinsten er i den lettere ende af vægtskalaen, hvorimod en massiv mursten (de håndstrøgne og blødstrøgne mursten) er i den tunge ende.

    Vores bæredygtige LESS-mursten vejer 15% mindre end en normal blødstrøgen mursten. LESS-murstenen har nøjagtig samme mål og udseende som en traditionel dansk blødstrøgen mursten. Eneste forskel er, at den reducerer CO2-udledningen i produktionen med 70-90% i forhold til en almindelig mursten. Det sker gennem et reduceret råvareforbrug samt brænding med biogas.

    Bredden (også kaldet længden) på murstenen afhænger af formatet. En mursten i dansk normalformat er 228 mm bred. Vores mursten i langformat svinger mellem 400 til 510 mm. Romerformatet er 348 mm bred.

    Hvor stor en mursten er afhænger af formatet – og angives i længde, bredde og højde.
    Eksempel 228 er længden, 108 er bredden (dybden) og 54 mm er højden.

    En mursten i dansk normalformat er 228 x 108 x 58 mm
    En mursten i svensk normalformat er 250 x 120 x 62 mm
    En mursten i langformat er 400 x 100 x 40 / 495 x 100 x 38 / 510 x 100 40 mm
    En mursten i romerformat er 348 x 108 x 33 mm
    En mursten i flensburgformat er 228 x 108 x 40 mm
    En mursten i wahlformat er 210 x 100 x 50 mm
    En mursten i MRT60 format er 285 x 85 x 60 mm
    En mursten i MRT75 format er 285 x 85 x 75 mm

    Der findes mange flere formater end de ovennævnte.

    Prisen på en mursten er afhængig af flere faktorer som for eksempel: typen, formatet, brændingen og antal.

    For at få en nøjagtig pris skal du kontakte nærmeste trælast eller byggemarked.

    Hvor mange mursten der går pr. m2 mur afhænger af formatet på murstenen. Men tager vi udgangspunkt i den typiske størrelse i dansk normalformat - 228 x 108 x 54 mm - så skal du regne med ca. 66 mursten pr. m2 mur.

    Det faktiske forbrug vil være 63 mursten pr m2 mur, og regner vi med den typiske fugebredde på 12 mm og tager højde for spild ved tilpasning, så anbefaler vi 66 mursten pr. m2 mur.

    Mursten består af ler, vand og sand og brændes ved høje temperaturer. Når leret er brændt, kaldes det tegl. Både mursten, tagsten, beklædningstegl og belægningstegl er tegl. Tegl har været et kendt byggemateriale siden oldtiden.

    Leret til mursten graves op fra lergrave. Der findes to typer ler til fremstilling af mursten:

    Blåler – der bliver til gule mursten
    Rødler – der bliver til røde mursten

    Blåleret er det nederste lerlag og indeholder meget calciumcarbonat. Det røde ler derimod er det øverste lerlag og indeholder mere jernoxid.

    Leret udvindes i vores lergrave ved først at fjerne muldlaget samt overjorden. Begge dele lægges til side. Derefter graves leret med gravemaskine og transporteres fra lergraven til vores teglværker. Efter færdig udgravning udlægges overjorden igen med muldet øverst.

       



    Seneste artikler

    0Resultater

         

         

    Murstenens mange farver

    Mursten kommer i et væld farver. Fra mursten i blide beige nuancer, over de lysende gule mursten, til de brændende røde mursten, svalende grå mursten og klassiske sorte mursten.

    De lyse mursten i forskellige beige og cremefarvede nuancer kan beskrives som lyse gråbrune mursten - som et glas mælk med større eller mindre strejf af kaffe. De lyse mursten har en varm beige nuance med svage grå og brune toner, nogle også med gule undertoner. 

    De sandfarvede mursten er i familie med de beige og findes i nuancer fra lys brungrå til gylden bronze og i en dæmpet sandet gul tone.

    Gule mursten hører til blandt klassikerne og murstenene findes i en fantastisk vifte af farvenuancer. De gule farver spænder fra syrlig citrongul, sennepsgul over korngul til sart gul og mere spraglede gule mursten med farvenuancer af rosa og grønligt – og der er enorm forskel på, hvilken gul farvenuance du vælger: den kolde gule farve eller den varme gule farve. 

    De lyse og gule mursten opfattes lette og rene i udtrykket – og er meget smukke i kombination med hinanden eller som stærk kontrast mursten i andre farver. 

    En ensfarvet rosé mursten kan være dæmpet og underspillet i udtrykket – men kan også være spraglet og livlig med et væld af varme farvenuancer. Derudover kan en flot håndstrøgen rosé mursten med rigt farvespil opmuret som indvendige vægge give et lækkert vintage-inspireret new-yorker udtryk. 

    Den røde mursten hører til blandt klassikerne – og pryder bybilledet i de langt de fleste danske byer. Mursten i røde nuancer vækker både nostalgi og udstråler varme og kommer i en bred vifte af farvenuancer - fra den helt lyse røde terracotta-farvede mursten til mursten varme dybe røde farver med næsten violette toner. 

    Der er ingen tvivl om, at de nostalgiske farver hitter – og til denne kategori hører også de brune mursten. Den brune mursten med dens mange farvenuancer ses igen oftere til private boliger. Især de brændte jordfarvede nuancer vælges på grund af dybden i farven og variationen i farvespillet mellem de røde og de brune toner.

    I den mere kølige farveskala findes de grå mursten. Den grå farve i murstenen kombineres ofte med brune og beige nuancer – som giver både varme, kant og flot farvespil til den kølige grå bund. Den renfarvede grå mursten er dog stadig populær og med en matchende grå fuge opnås et præcist og rent udtryk.

    De mørke mursten i nuancerne brunsort eller sort giver murværket en elegant materialitet. De sorte mursten hører til blandt de eksklusive mursten, og med deres flotte afstemte nuancer af grå og brune toner er de sorte mursten populære. Vælg en matchende mørk fugefarve for et flot næsten fløjlsblødt udtryk eller en lys fugefarve for et råt murværk med stærk kontrast.

    Som udgangspunkt findes mursten brændt af dansk ler i gule og røde nuancer. De gule mursten formes og brændes af blåler, og røde mursten formes og brændes rødler. I dag findes der langt over 100 forskellige farvenuancer. Farvenuancerne opstår ved at anvende forskellige teknikker ved brænding af murstenene og/eller ved at tilføre pigmenter og/eller kul i tilberedning af leret.

    Ofte bruges også farven grøn om mursten. Mursten findes ikke i en grøn farve. Den kan dog glaseres i mange flotte grønne farvenuancer – men det er en helt anden historie. Den grønne mursten bruges derimod som betegnelse for en mere bæredygtig mursten. Vores  murstensserie LESS er vores CO2-reducerende serie af mursten brændt på certificeret biogas og grøn el. Ved at reducere materialeforbruget med 15% og brænde med biogas reducerer vi CO2-udledningen i produktionen med 70-90% sammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas. 

    Visualisering

    Generér tekstur og BIM her

    Download

    Download brochurer og produktdokumentation

    Produkter

    En verden af teglprodukter inden for mursten, beklædningstegl, tagsten og belægningsklinker